Om Radio – Cafeen

Radio-cafeen kom på tale, da der var nogle som mente at der skulle gøres noget mere for lokalsamfundet, men ingen viste helt hvad det skulle være.

Der var så nogle som tænkte på Cafe Hack fra Danmarks Radio P4, men selve det koncept passede ikke helt ind med, hvad Radio Rollo kunne være med i og tilbyde.

 Der var så tale om at snakke med Faxe Musikcafe, men det var der ikke helt stemning for, da radioen ville lave noget selv. Radio Rollo snakkede så lidt sammen og bestemte sig til at prøve at sætte noget op, som Radioen mente den kunne klare og stå inde for.

Ud af det kom Radio-Cafeen som kører et fast koncept, bestående af 3 dele.

Del 1. Vi inviterer amatør-kunstnere ind på scenen, hvor de får mulighed for at optræde for et professionelt publikum, der kommer ind fra gaden. Det kan være et band, som sætter sig på en hel aften eller flere kunstnere som deles over en aften. Kunstnerne stiller selv deres grej op, da Radio-Cafeen ikke har den slags udstyr. Der tages entre, således at kunstnerne har til transporten, samt lidt for deres engagement. Alt som kommer ind i entre, på nær 500.- som Koda / Gramex skal have, går til kunstnere.

Del 2. Alle arrangementer afholdes i Faxe sognehus i samarbejde med Faxe kirke, som sælger øl, vand, vin, te og kaffe. Alt overskud som sognehuset får, går til værdig trængende i kommunen, efter vurdering af Faxe Kirke.

Del 3. Radio Rollo som står bag ideen til Radio-Cafeen, sætter tingene sammen, og deres gevinst er at Radioen for lov at sende aftenen live i æteren, samt optage den til senere brug eller genudsendelse, alt afhængig af, hvad der nu passer ind med radioens program-flade. Af samme grund er det også Radio Rollo som står med det endelig ansvar samt beslutninger.